Fokus på godt, bæredygtigt og lokalt byggemateriale
i Fredericia Kommune
Fredericia kommune råder over flere, tidligere private, villaer og ejendomme, som kommunen står for at rive ned. Hver gang kommunen og bygningen er klar, tager Gamle Mursten Tech ud og udtager mursten som testes på vores laboratorie, og hvis alt ser rigtigt ud, sendes stenene efter nedrivning til Svendborg, renses og sættes på lagerhotel.
Når kommunen står overfor næste lokale byggeprojekt, kan man trække på pallerne med kommunens egne lokale mursten som står til rådighed. Skulle der mangle mursten kan Gamle Mursten altid hjælpe med at finde en løsning og eventuelt tilføre yderligere mursten.
Det spændende i denne model er, at det ikke på forhånd er besluttet hvor murstenene fra nedrivningerne skal bruges, men der tages udgangspunkt i at bevare et godt, bæredygtigt og lokalt byggemateriale, og sørge for at det er til rådighed ved et kommende byggeri.
På den måde vil en arkitekt få foræret et ekstra aspekt til en ny bygning i kommunen, og noget lokalhistorie føres videre.