Ressourcekortlægning før nedrivning af Søndersø Vandværk
Allerede inden Gamle Mursten Tech’s laboratorie og testsystem var færdigdefineret, valgte bygherren Hofor at få hjælp af Gamle Mursten til en kortlægning af murstenene fra Søndersø Vandværk og muligheden for at genbruge dem.
På det tidspunkt kunne stenene endnu ikke CE-mærkes, men det støttede op om projektet at få lavet grundige forundersøgelser af potentialet, om murstenene var egnet til genbrug og om kvaliteten af mørtlen muliggjorde en rensning. Derved sikrede man et oplyst grundlag for valget af genanvendelse af de brugte mursten – for både nedriver, bygherre og rådgivere.
Hofor valgte at rive en del af bygningerne ned, sende stenene til rensning og palletering hos Gamle Mursten, og slutteligt få dem retur til opmuring af et nyt, topmoderne rensningsanlæg.
Det giver en helt særlig sammenhæng i historien; fra de første bygninger på pladsen, udviklingen i både arkitekturen og i måden at håndtere spildevand og til nye, opdaterede systemer.
Området ved rensningsanlægget består at ret store, tunge bygninger, og det giver et autentisk udtryk at den nye del er bygget i de smukke, gamle mursten.
Link: https://www.licitationen.dk/project/view/6401/sonderso_vandvaerk